Der er flere typer potentialkort. Overordnet skelner man mellem regionale potentialekort og lokale potentialekort. De regionale potentialekort vil ofte repræsentere større magasiner eller lag, som kun er delvist sammenhængende, mens lokale potentialekort ofte vil udarbejdes for specifikke magasiner eller velafgrænsede hydrologiske enheder i forbindelse med konkrete sager (forureninger mv.).

For at få tilstrækkelig med data til et regionalt potentialekort, vil det ofte være nødvendigt at inddrage pejlinger fra forskellige perioder. For lokale potentialekort foreligger ofte data fra synkronpejlerunder, hvilket muliggør tilnærmelsesvis synkrone potentialekort.

Nedenfor er den mest anvendte typer af potentialekort gennemgået.

1.4.1 Regionalt potentialekort for primære grundvandsmagasiner

Potentialekort for de primære grundvandsmagasiner har i de senere år ofte været anvendt i forbindelse med administration af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven, hvor der er brug for at kende dybden til vandspejl og strømningsretning.

Ved vurderingen af strømningsretningen, er det nødvendigt at inddrage viden om den lokale geologi, herunder viden om sammenhæng mellem de grundvandsmagasiner og de hydrauliske barrierer, som forekommer i området.

Beskrivelse

Der tages normalt udgangspunkt i ”det primære” grundvandsmagasin, det vil sige det grundvandsmagasin, hvor hovedparten af vandindvindingen foregår. Findes de primære grundvandsmagasiner i kvartære aflejringer, vil ”potentialekortet for det primære grundvandsmagasin” i realiteten ofte udgøres af potentialet fra separate eller delvist sammenhængende grundvandsmagasiner, mens det i prækvartære aflejringer som kalk og miocænt sand, ofte tilnærmelsesvis vil være potentialet fra et sammenhængende grundvandsmagasin.

De regionale potentialekort for de primære grundvandsmagasiner udarbejdes for et større område, der ikke tager udgangspunkt i et specifikt grundvandsmagasin, men i en type af grundvandsmagasiner inden for en given - ofte administrativ - afgrænsning, som f.eks. en kommune.

Eksempel

Et eksempel på et typisk regionalt potentialekort for de primære grundvandsmagasiner, ses på nedenstående kort (figur 1.4) fra det tidligere Vejle Amt (Vejle Amt, 2005). Kortet havde til formål at danne grundlag for amtets sagsbehandling i forhold til vandforsynings- og miljø-beskyttelsesloven.

Figur 1.4. Udsnit af et regionalt potentialekort for de primære grundvandsmagasiner (Vejle Amt, 2005). Med udgangspunkt i boringer filtersat i ”det primære indvindingsmagasin”, som er defineret inden for en række geologisk afgrænsede delområder, er der udarbejdet et potentialekort ud fra seneste pejling i de udvalgte boringer. Der er anvendt støttepunkter langs kysten og langs vandløb i kontakt med grundvandet.

Kortlægningsområdet (amtet) blev indledningsvist opdelt i en række geologiske delområder, da der er store geologiske variationer inden for området. I hvert delområde er ”det primære grundvandsmagasin” defineret som værende det magasin, hvorfra hovedparten af indvindingen til drikkevandsforsyning foregår. Kortet repræsenterer således ikke et sammenhængende grundvandsmagasin, men flere adskilte magasiner, der dog med deres dybde og rimelig store udbredelse sandsynligvis er i en vis hydraulisk kontakt. Afvigende potentiale fra lokale sandlegemer er sorteret fra.

De valgte pejlinger dækker tidsmæssigt over en stor periode, og vandspejlet må derfor betragtes som et midlet billede af potentialet.

1.4.2 Regionalt potentialekort for overfladenære grundvandsmagasiner

Et regionalt potentialekort for overfladenære magasiner kan blandt andet anvendes til vurdering af en forurenings strømning til recipienter eller dens påvirkning af disse, men også i forhold til miljømålslovens vand- og handleplaner, herunder vurdering af den kvantitative påvirkning af recipienter.

Ved vurderingen af strømningsretningen er det nødvendigt at inddrage viden om den lokale geologi, vandløb og topografi, da det terrænnære potentiale ofte er styret af disse faktorer.

Beskrivelse

Der tages udgangspunkt i de øverste grundvandsmagasiner, det vil sige de vandførende lag, som forekommer nærmest jordoverfladen

De regionale potentialekort for de overfladenære grundvandsmagasiner dækker et større område, der tager udgangspunkt i forekommende overfladenære vandførende lag inden for en given – ofte administrativ - afgrænsning, som f.eks. et hovedopland i en vandplan.

Eksempel

Et eksempel på et regionalt potentialekort er nedenstående kort (figur 1.5) for de overfladenære grundvandsmagasiner på Fyn (Fyns Amt, 2006b). Det overfladenære magasin er i dette eksempel defineret som det mest terrænnære grundvandsmagasin med udgangspunkt i DK-modellens 9 lag. Det vil sige, at der i dele af området indgår pejlinger fra lag 1, i andre områder pejlinger fra lag 3 hvor lag 1 er fraværende, og pejlinger fra lag 5 hvor lag 1 og 3 er fraværende osv. Potentialekortet blev udarbejdet til vurdering af spredningen af eventuel forurening fra jordoverfladen og den efterfølgende tilstrømning til recipienter.

Kortet over det overfladenære potentiale vil være meget afhængigt af terrænet, og der kan således lokalt være afvigelser i potentialebilledet.

Udbredelsen af de overfladenære vandførende lag er ofte usikkert bestemt, hvilket medfører en tilsvarende usikkerhed i potentialebilledet på et sådan kort.

Figur 1.5. Udsnit af et regionalt potentialekort for de overfladenære grundvandsmagasiner på Fyn (Fyns Amt, 2006b). Det overfladenære grundvandsmagasin er defineret som det højest liggende vandførende lag i DK-modellen, og der er anvendt støttepunkter langs vandløb og kystlinier.

1.4.3 Magasinspecifikke potentialekort

Magasinspecifikke potentialekort anvendes til at vurdere potentialets beliggenhed og ikke mindst strømningsretningen i det specifikke grundvandsmagasin. Hvis der er kendskab til potentialet i flere grundvandsmagasiner i forskellige niveauer inden for samme område, kan vandudvekslingen mellem magasinerne også vurderes.

Kortet kan anvendes i administration efter vandforsynings-, miljømåls- og jordforureningsloven. I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning udarbejdes ofte magasinspecifikke potentialekort.

Beskrivelse

Det magasinspecifikke potentialekort dækker potentialet i et specifikt grundvandsmagasin. Det betyder, at grundvandsmagasinet skal være præcist defineret og afgrænset således, at der kan foregå en udvælgelse af pejlinger fra netop dette magasin.

Eksempel

Som eksempel kan nævnes en række potentialekort for specifikke grundvandsmagasiner på Fyn (Fyns Amt, 2006a). I dette projekt blev der taget udgangspunkt i en magasininddeling, som er kortlagt ud fra de geologiske (lithologiske og geofysiske) forhold. Der er således tale om et potentialekort, der alene indeholder pejlinger, der er målt i samme grundvandsmagasin (se figur 1.6). For at opnå en passende repræsentation af potentialet langs randen af magasinet er der dog suppleret med boringer fra en bufferzone uden for magasinet, og som er filtersat i samme regionale modellag (hydrostratigrafiske lag).

Figur 1.6. Potentialekort for et specifikt grundvandsmagasin på Fyn (Fyns Amt, 2006a). Magasinet er frit og i hydraulisk kontakt med åen mod nord, hvorfor der her er indlagt støttepunkter.

1.4.4 Lagspecifkke potentialekort

De lagspecifikke potentialekort repræsenterer potentialet i gennemgående regionale modellag. Kortet kan anvendes til kvalitetssikring af grundvandsmodel-beregnede potentialekort for samme lag.

Da der ofte vil være områder inden for lagets udstrækning, hvor der reelt ikke er et grundvandsmagasin, kan det ved vurderingen af strømningsretningen i disse områder ”uden for” magasinet være nødvendigt at inddrage viden om lokale forhold, og pejlinger fra andre mindre og lokalt usammenhængende magasiner, som samtidig er vurderet beliggende i samme modellag.

Beskrivelse

Et lagspecifikt potentialekort tager udgangspunkt i et givet vandførende lag i en hydrostratigrafisk model. Optegning af potentialekort for vandførende lag defineret i en grundvandsmodel er et eksempel på et lagspecifikt potentialekort.

Eksempel

På figur 1.7 ses et sådan potentialekort, som bygger på pejlinger udtrukket fra ”lag 5” i DK-modellen for Fyn (Fyns Amt, 2006a).

Figur 1.7. Potentialekort for et specifikt lag i DK-modellen for Fyn (Fyns Amt, 2006a).Potentialekort for lag 5 i DK-modellen. Pejlingerne repræsenterer et vandførende lag i kvartært smeltevandssand. Med rød polygonafgrænsning er angivet veldefinerede grundvandsmagasiner, der kan henføres til lag 5. Der er langs hele kystlinien og langs en del større vandløb indlagt støttepunkter.