Før man vælger data til et potentialekort vurderes kvaliteten af boringsoplysningerne og kvaliteten af pejlingerne. Vurderingen af disse bagvedliggende data er vigtige, når man efterfølgende skal vurdere potentialekortets pålidelighed og anvendelsesmuligheder.

Kvaliteten af pejlingerne er i nogle tilfælde allerede vurderet ved indberetning af pejledata til Jupiter databasen, jf. GEUS´ vejledning i indberetning af pejledata (GEUS, 2007).

2.2.1 Kvaliteten af boringsoplysninger

Grundlæggende for en pejlings pålidelighed er kendskab til indretning og lokalisering af den boring, hvor pejlingen er foretaget. Blandt andet er det vigtigt at have viden om de geologiske jordlag og hvor pejlefiltret er placeret.

Boringsoplysninger kan kvalitetssættes ud fra forskellige kriterier. Med udgangspunkt i oplysninger om filterinterval, om jordprøvebeskrivelse og om indmåling anbefales nedenstående kvalitetssætning i 5 klasser - fra A til E (tabel 2.2):

Tabel 2.2: Kvalitet af borings- og filteroplysninger.

*) Boringer, hvor indmålingen af z-koordinaten er udført med ”DGPS, nivellement” eller af ”Landinspektør” antages at være præcisionsindmålt.

Bedste kvalitet (A) har således en boring, som er indmålt præcist, hvor jordprøverne er beskrevet af GEUS, og hvor filterintervallet er kendt. Dårligste kvalitet (E) har en boring som muligvis er indmålt præcist, men hvor der ikke er beskrivelse af jordprøver og filterintervallet ligeledes er ukendt.

Da datadækningen kan være meget varierende indenfor det område, der skal udarbejdes et potentialekort for, bør pejlinger ikke frasorteres alene på grund af dårlige boringsoplysninger. Boringsoplysningernes kvalitet anvendes primært i forbindelse med vurdering af potentialekortets usikkerhed og vil indgå som grundlag for forslag til forbedringer af potentialekortet, se afsnit 4.1.

Pejlinger fra boringer med dårlige boringsoplysninger kan dog i visse tilfælde frasorteres, såfremt der er i umiddelbar nærhed findes pejlinger fra boringer med gode boringsoplysninger. Der redegøres nærmere for dette i afsnit 3.2.3.

2.2.2 Kvalitet af den enkelte pejling

De meste præcise pejlinger er pejlet fra boringer med et indmålt boringsfikspunkt, der kan være brøndkant mv. Forskellige pejlinger kan være angivet i forhold til forskellige boringsfikspunkter eller pejlepunkter (f.eks. pejlestuds og brøndkarm), og herved introduceres en fare for reference-fejl, hvorved tilsyneladende variationer i vandstandskoterne reelt er beregningsfejl frem for ændringer i vandstand. Kontrol af datafejl kan normalt kun udføres, såfremt der foreligger flere pejlinger fra samme boring inden for en kortere tidsperiode, eller hvis pejlingen er meget omhyggeligt dokumenteret (for eksempel ved brug af et lokaliseringsskema).

En pejling kan være foretaget under én af følgende situationer:

• Målt ved rovandsspejl (ved en løbende monitering eller synkronpejlerunde)
• Målt ved drift, hvor pejlingen er påvirket af indvinding
• Målt ved prøvepumpning
• Ukendt (ofte fra boringens etablering)

I Jupiter databasen er pejlingerne opdelt i 2 kategorier:

1. Pejlinger målt ”I ro-situation”
2. Pejlinger målt ”I drift-situation”

Derudover vil det pågældende datafelt være tomt, når pejlesituationen er ukendt.

Det skal bemærkes, at der i Jupiter databasen er forholdsvis mange pejlinger med ukendt situation, navnlig ældre pejledata.

I Jupiter databasen kan pejlingerne være kategoriseret i 3 kvalitetsniveauer:

1. God kvalitet (G)
2. Middel kvalitet (M)
3. Dårlig kvalitet (D)

Kvalitetsniveauet angives samtidig med indtastning af pejlingen i Jupiter databasen og er i høj grad en subjektiv vurdering. Udover de tre kvaliteter findes der i Jupiter databasen mange pejlinger med ”ukendt kvalitet” (blankt felt).

2.2.3 Kvalitet af pejleserier

Ved udvælgelse af pejledata til et potentialekort kan der, ud over pejlingens kvalitet, være andre forhold, der giver nogle pejlinger en højere prioritet end andre.

Således vil pejlinger målt som del af en synkronpejlerunde sikre, at potentialekortet ikke er påvirket af sæsonvariationer eller langtidsvariationer i grundvandsspejlet, idet pejlingerne repræsenterer samme indvindings- og nedbørsmæssige situation.

Ligeledes vil lange pejletidsserier være afgørende for at beskrive den tidslige udvikling af vandspejlet i det pågældende grundvandsmagasin. Det anbefales, at pejletidsseriernes kvalitet klassificeres efter 2 forhold:

1. Den samlede længde af tidsserien
2. Pejlefrekvensen inden for de seneste 2 år

Pejletidsserierne kan tildeles point efter nedenstående kriterier (tabel 2.3):

Tabel 2.3: Klassificering af pejletidsserier. Ved ”Seneste pejlefrekvens” forstås pejlefrekvensen i perioden ½ til 2½ år før dags dato, som er valgt, da der ofte vil være op til ½ år mellem opdateringer af pejledata i databasen. Driftspejlinger bør ikke indgå i vurderingen af pejletidsserierne.

Ved optegninger af pejletidsserier er der i øvrigt nogle forhold, som man skal være opmærksom på ved gennemgangen. Med henvisning til GEUS´s ”Vejledning i indberetning af pejledata” (GEUS, 2007) bør en pejletidsserie principielt altid vurderes ekstra kritisk, hvis:

• Vandspejlet svinger mere end ½ meter inden for samme år (kan være påvirket af årstid)
• Der er en max afvigelse på hele serien > 2 meter (er ofte påvirket af indvinding)
• Pejlingen ligger under kote -2 (påvirket af indvinding)
• Hvis der er (få) afvigende pejlinger og disse ikke efterfølgende er fundet at bero på tastefejl eller lign.
• Hvis der er flere pejlinger med uroligt forløb (er ofte påvirket af indvinding).