Det skal fra start gøres klart, til hvilket formål potentialekortet skal anvendes (se kapitel 1). Formålet er afgørende for hvordan og hvilke pejledata, der udvælges, og dermed hvilken potentialekort-type der udarbejdes.

Normalt vil der skulle udarbejdes et af følgende typer af kort:

• Magasinspecifikke potentialekort
• Regionale kort over potentialet i de overfladenære grundvandsmagasiner
• Regionale kort over potentialet i de primære grundvandsmagasiner
• Lagspecifikke potentialekort

Når formålet med potentialekortet er fastlagt, bør områdets geologi, grundvandsmagasiner, vandløb og vådområder samt det overordnede datagrundlag indledningsvis vurderes.

Det skal fastlægges, hvilken/hvilke hydrogeologiske enheder potentialekortet skal repræsentere. Herved sikres en korrekt udvælgelse af boringer, pejlinger og støttepunkter.

Endvidere bør man indledningsvis altid vurdere, om der overhovedet kan udarbejdes et potentialekort til det givne formål med de eksisterende datagrundlag, og om der skal indsamles yderligere pejledata, herunder eventuelt iværksættes en synkronpejlerunde (se afsnit 4.1).

Screeningen vil ofte kunne bygge på eksisterende sammenfatninger fra tidligere potentialekort eller andre kortlægninger, se figur 3.1.

Screeningen kan med fordel sammenfattes i en kort hydrogeologisk beskrivelse af området, som kan indgå i den senere afrapportering.

Figur 3.1. Indledende screening af de geologiske og hydrologiske forhold.

Screeningen omfatter blandt andet en vurdering af, hvilke magasinbjergarter der er i området (kalk, smeltevandssand mv.) samt hvilke dæklag, der er tale om (smeltevandsler, moræneler, tørv mv.). Det kan her anbefales at udarbejde nogle geologiske profilsnit gennem området. Det skal vurderes, hvilke grundvandsmagasiner der er i området, og hvilken magasintyper det er (frit, spændt, artesisk). Det vurderes endvidere, om der er hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasinerne i området.

Vandløb, søer og vådområder beskrives med hensyn til strømningsretning, afstrømningsmængder osv. Eventuel kontakt mellem grundvand og vandløb vurderes. Dette kan gøres med udgangspunkt i topografi, medianminimumsdata, hydrografseparation eller ved vurdering af potentialet i forhold til kote af vandløbsbund. Omfanget af dette arbejde vil afhænge af datagrundlaget og formålet med potentialekortet.

Med hensyn til datagrundlag bør antallet af boringer, f.eks. relateret til forskellige dybder, vurderes. Vandindvindingerne i området og eventuelle beregnede indvindingsoplande beskrives, og indvindingernes betydning vurderes i forhold til potentialekortet. Det undersøges, om der er gennemført synkronpejlerunder, og hvordan den geografiske fordeling af pejlinger er.