Når potentialekortet er færdigbearbejdet laves en samlet beskrivelse med udgangspunkt i den indledende beskrivelse af de hydrogeologiske forhold..

Som inspiration til en samlet beskrivelse af et potentialekort anbefales, at der tages

udgangspunkt i nedenstående overordnede indholdsfortegnelse:

Formål
Hvem, der har ønsket potentialekortet, hvad skal kortet bruges til, og hvem er slutbruger

Tidligere potentialekort
Nævn og vurder eventuelle tidligere potentialekort. Alder, datagrundlag mv.
Hvad viser kortet om strømningsretninger m.v.

Geologiske forhold
Beskriv den overordnede ramme for de geologiske forhold
Hvilke jordlag der er i området (sand, ler, kalk)
Prækvartære eller kvartære grundvandsmagasiner

Afgrænsning af vandførende lag
Beskriv magasinbjergarterne
Redegør for den horisontale og vertikale afgrænsning af grundvandsmagasiner

Hydrogeologiske forhold
Beskriv vandløb, søer, vådområder
Beskriv afstrømningsdata fra vandløb, vurder eventuel hydraulisk kontakt mellem grundvand og overfladevand

Indvindinger
Beskriv eksisterende indvinding, og hvilke boringer, der kan tænkes påvirket af indvinding

Datagrundlag
Beskriv antallet af boringer og kvaliteten af boringsoplysningerne
Beskriv antallet af pejlinger og kvaliteten af pejlingerne
Beskriv antallet af pejletidsserier og kvaliteten af tidsserierne
Beskriv frembringelsen og antallet af støttepunkter

Tidslig variation
Beskriv de tidslige variationer i grundvandspotentialet. Der kan tages udgangspunkt i de optegnede tidsserier, som er foretaget under dataudvælgelsen. Langtidsvariationer og årstidsvariationer i potentialet beskrives. Der kan tages udgangspunkt i eventuelle masterkurver (se afsnit 3.2.2)

Hvor data er tilstrækkelige, kan grundvandsmagasinets sårbarhed vurderes på basis af beskrivelsen af fluktuationerne i trykniveauet, idet tidsserierne fortæller om indvindingens påvirkning af grundvandsmagasinerne og sårbarheden i de forskellige områder. Store årlige udsving indikerer hydraulisk kontakt med overflade. Hvis der er ændring i de årlige udsving efter en påvirkning fra en indvinding, kan det betyde, at der sker en ændring i magasinforholdene og dermed sårbarheden (Brandt et al, 2000)

Potentialekort
Beskriv indledningsvis valg af interpolations- og kontureringsrutine

Selve potentialekortet kan ofte lettest beskrives, hvis det inddeles i en række delområder efter potentialeliniernes forløb, f.eks. i områder med stejl gradient og områder med ”fladt” vandspejl. Strømningsretningen beskrives inden for hvert delområde, herunder også strømningsmønstret omkring vandløbene. Her er det vigtigt at skelne mellem vandløb, hvor der er indlagt støttepunkter, og vandløb uden.

Toppunkter i potentialebilledet beskrives og det vurderes, om der findes grundvandskel. Såfremt dette er tilfældet, kan det anbefales, at grundvandsskellet tegnes op i et GIS lag og præsenteres sammen med potentialekortet.

Usikre og datasvage områder beskrives under beskrivelsen af datagrundlaget.

Forslag til pejleprogram :
(se kapitel 4)
Redegør for udvælgelsen af boringer til supplerende pejlinger og indmåling.
Redegør for, hvor potentialekortet kan forbedres.
Beskriv forslag til løbende overvågning. Redegør for hvilke boringer, der indgår, og hvor tit der skal pejles.
Beskriv boringer med eksisterende pejleprogrammer (vandværker og nationale og kommunale pejlenet).

Ovennævnte indholdsfortegnelse kan samtidig bruges som tjekliste for kvalitetssikringen af potentialekortet.