I nærværende afsnit forudsættes, at de tiltag til forbedringer af potentialekortet, der omhandler indmåling af boringer og eventuelt nye pejlinger jf. afsnit 4.1, er foretaget.

Opstilling af pejleprogrammet kan derefter foretages under hensyn til nedenstående fire elementer:

1. Udvælgelse af præcisionsindmålte pejleboringer, som er jævnt fordelt ud i grundvandsmagasinet

2. Udvælgelse af pejleboringer med lange tidsserier

3. Bestemmelse af pejlefrekvens efter de generelle fluktuationer i vandspejlet

4. Udførelse af kontinuerte pejlinger ved store årstidsvariationer

Ad 1. Jævn fordeling af pejleboringer

Pejling af alle boringer fra potentialekortet vil være en simpel, men omfattende måde at sikre en jævn fordeling af pejleboringer. Det er dog i praksis ofte ikke muligt at inddrage alle anvendte boringer i en synkronpejlerunde, især ikke ved de geografisk store potentialekort.

Skal der prioriteres mellem boringerne, bør det sikres, at der er en jævn fordeling af pejleboringer i området. Det bør dog også ved udvælgelsen af boringer til fremtidig overvågning sikres, at de fokusområder eller problemområder, som er særligt aktuelle for det pågældende potentialekort, er repræsenteret. Disse områder kan være:

• Områder med stejle gradienter, som kun lader sig ”styre” med tilstrækkeligt mange pejlinger.

• Områder med stor indvinding, som har afgørende betydning for vandspejlet.

• Områder nær vandløb, som er af betydning ved vurdering af grundvands- og overfladevandsinteraktionen

• Områder ved større forureninger, hvor det er vigtigt at kende forureningsfanens retning.

I disse fokus- eller problemområder er det vigtigt at udvælge tilstrækkeligt med pejleboringer til den fremtidige overvågning. Skal der fravælges boringer bør dette ske i ”udkanten” af potentialekortet, og / eller hvor der er mange boringer inden for kort afstand med ensartet vandspejl. Her kan der ofte fravælges boringer, uden at det overordnede potentialebillede ændrer sig.

Generelt bør de boringer, der indgår i pejleprogrammet, være præcisionsindmålt. Såfremt enkelte boringer ikke er præcisionsindmålt, bør dette ske i forbindelse med den først-kommende pejlerunde.

Ad 2. Boringer med lange tidsserier

Ved udvælgelsen af boringer, der skal indgå i et fremtidigt pejleprogram, bør det sikres, at boringer med lange pejletidsserier kommer til at indgå i programmet, således at disse pejletidsserier fortsættes. Der kan med fordel tages udgangspunkt i de optegnede pejletidsserier fra den indledende databehandling.

Det er særlig vigtigt, at den eller de pejleboringer, hvis pejletidsserie er udpeget som ”masterkurve”, indgår i det fremtidige pejleprogram.

Ad 3. Pejlefrekvensen

Frekvensen for det fremtidige pejleprogram afhænger af de forventede fluktuationer i vandspejlet. Vurderingen af dette, ud fra de optegnede pejletidsserier fra den indledende databehandling, er beskrevet i afsnit 3.4.

Det skal understreges, at der godt kan være årlige fluktuationer i vandspejlet, uden at der er behov for hyppige synkronpejlinger. Pejlefrekvensen bør i stedet tilpasses de ikke-årstidsbetingede fluktuationer i vandspejlet. I magasiner med store årlige fluktuationer anbefales at udvælge boringer til kontinuert pejling, se punkt 4 med kontinuerte pejlinger.

Ved grundvandsmagasiner, hvor vandspejlet kun viser langstrakte fluktuationer, som ikke kun er relateret til årstidsvariation og andre kortere nedbørsfluktuationer, kan synkronpejlerunden foretages i størrelsesorden hver 3-5. år.

På figur 4.1 på næste side er vist et eksempel på et fluktuerende, men stabilt vandspejl, og et eksempel på et stigende vandspejl.

Ad 4. Kontinuerte pejlinger

Kontinuerte pejlinger med dataloggere installeret i boringerne giver vigtige informationer både om de årstidsbetingede variationer og om den generelle trend i vandspejlet. Især når der er tale om lange tidsserier over flere årtier.

Figur 4.1. Eksempler på pejletidsserier. Den øverste kurve viser en 35 år lang pejletidsserie, hvor vandspejlet overordnet har været stabilt omkring kote 25. Dog har der været 2 perioder med lavere vandstand og 2 perioder med højere vandstand. Nederste kurve viser en 20 årig pejletidsserie, hvor vandspejlet generelt er stigende gennem perioden fra kote 2,5 til kote 7,5. De forholdsvis store tætliggende svingninger skyldes påvirkning fra nærliggende indvinding og muligvis en påtrykt årstidsvariation .

Ved grundvandsmagasiner med store årstidsbetingede variationer i vandspejlet anbefales at få installeret dataloggere i en række boringer. Det er vigtigt at få dataloggerne placeret i de dele af magasinet, hvor fluktuationerne er størst, såfremt det er muligt at vurdere dette. Derudover må dataloggerne installeres med udgangspunkt i tidligere nævnte fokus- eller problemområder inden for området.

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med det nationale pejlenet er installeret dataloggere i en række boringer i hele landet, dog koncentreret om de dybe grundvandsmagasiner. De dataloggere, der etableres i forbindelse med en fremtidig overvågning i forhold til et givet potentialekort, vil på sigt bidrage til at supplere og således forstærke det nationale pejlenet betragteligt.

Det anbefales, at pejleprogrammet illustreres med et kortbilag. Som eksempel vises på figur 4.2 et anbefalet pejleprogram for et magasin syd for Odense.

Figur 4.2. Anbefalet pejleprogram til forbedring af potentialekortet og fremtidig overvågning. Der er angivet 7 boringer (rød firkant), hvor der ønskes en supplerende pejling for at præcisere potentialebilledet. Det fremtidige pejleprogram foreslås til at være 64 boringer (blå prik), der ønskes pejlet synkront hvert 5 år. Bemærk nogle af disse boringer ligger udenfor magasinafgræsningen, men hvor boringerne forventes at stå i samme hydrostratigrafiske lag. Endvidere er der udpeget 4 boringer (gul prik) der skal pejles regelmæssigt (minimum kvartalsvis) for at følge årstidsvariationerne. Pejleserier fra disse 4 boringer er ”master”kurver for magasinet.