Efter vandforsyningsloven skal de boringer, der ikke er i brug, sløjfes. Det betyder, at det fremtidige grundlag for overvågning efter vandmiljøloven og udarbejdelse af potentialekort – med mindre der tages særskilt aktion – vil blive baseret på boringer, der pejles i forbindelse med det nationale pejleprogram, vandværkernes tilladelser samt tilladelser til erhverv (markvanding, gartneri og andre vandforbrugende erhverv). Hertil kan suppleres med information fra de enkeltstående pejlinger, der indsamles i forbindelse med udførelsen af boringer til hydrogeologiske undersøgelser og ved etablering af enkeltanlæg.

Det er vigtigt, at pejleboringerne i det foreslåede pejleprogram tager udgangspunkt i den allerede forekommende indsamling af pejledata, der indrapporteres til Jupiter databasen. Her skal især peges på

• Det nationale net af pejleboringer, som pejles regelmæssigt af miljøcentrene (NOVANA-pejlestationsnet).

• De jævnlige pejlinger i vandforsyningens indvindingsboringer og i pejleboringer i tilknytning hertil, som de fleste vandforsyninger udfører, som en del af tilladelsesvilkÃ¥rene.

På figur 4.3 ses fordelingen af pejleboringer på det nationale pejlenet samt de boringer, der er tilknyttet vandindvindinger for Magasin 3 og Magasin 8, og hvor der i dag kan være pejleprogrammer.

Figur 4.3. Foreslåede pejleboringer sammenlignet med boringer med forventede eksisterende pejleprogrammer (nationale pejleboringer og vandindvindinger).

Det skal bemærkes, at oversigten over boringer med mulige pejleprogrammer er behæftet med usikkerhed og kun er medtaget på figur 4.3 i mangel på en generel oversigt (database) over boringer med krav om pejling.

Der er kun et begrænset antal boringer (ca. 100) i det nationale pejleprogram. Det er således også kun er én national pejleboring i hvert magasin i nedenstående eksempel på figur 4.3, og det nationale pejleprogram i potentialekortlægningen vil kun – inden for de eksisterende økonomiske rammer – kunne forventes udført som en del af det anbefalede pejleprogram og kunne bidrage til den overordnede forståelse af potentialebilledet (Mielby, 2008).

Det ses, at der – især i Magasin 3 - kommer til at mangle en del pejleboringer for at kunne opretholde en optimal potentialekortlægning fremover.

Det er derfor vigtigt, at man ved behov for supplerende boringer i pejleprogrammet er opmærksom på ovenstående, og at det ved opstillingen af et pejleprogram tydeliggøres, hvem (kommune, miljøcenter, region eller vandforsyning) der har ansvar for at pejleprogrammets enkelte dele.

Det bør som opfølgning sikres, at oplysningen om behovet for de jævnlige pejlinger tilgår tilladelsesmyndigheden, det vil sige kommunen, hvis den skal stå for indberetningen af pejledata til den landsdækkende Jupiter database.

Der opfordres samtidig til koordinering med det nationale overvågningsprogram, således at der kan opnås et samlet overblik.

Kun ved at pejledata samles i Jupiter databasen sikres de for eftertiden og gøres anvendelige i mange sammenhænge og til mange formål.