Hvis der ikke foreligger primære data (X, Y, Z) for pejlinger og støttepunkter, eller man ikke ønsker at konturere, så kan man ved hjælp af GIS sammenstille potentialelinierne fra to eller flere kort. Det skal i den forbindelse fokuseres på det område, de oprindeligt er udarbejdet for. Eventuelt skal de i GIS beskæres med et polygon, der repræsenterer deres gyldighedsområde.

Der skal indledningsvis foretages de samme overvejelser, som er anført i afsnit 7.1 om produkternes sammenlignelighed vedrørende grundvandsmagasin (vandførende lag) og tidsperiode.

Udover disse skal det sikres, at kortprodukterne passer sammen grafisk (samme diskretisering og layout).

Det er en fordel, hvis der er overlappende potentialelinier, at hvert liniestykke indeholder nøgleord, som referer til liniens oprindelse (områdenavn) jf. afsnit 5.3.

I nedenstående eksempel, figur 7.1, er valgt to potentialekort for grundvandsmagasiner, der begge ligger i mellemste vandførende lag (KS2) på Fyn, jf. tabel 5.2 i afsnit 5.1. Som det ses, er potentialelinierne farvelagt efter samme skala.

Figur 7.1 Eksempel på sammenstilling af potentialekurver for ”Magasin 3” og ”Magasin 8”.

Potentialekortet bliver typisk mere usikkert, jo længere ud mod kanten af kortlægningsområdet, man kommer. Potentialelinierne vil derfor sjældent passe helt sammen, hvor de 2 kort støder op mod hinanden. Ved brugen af oplysningerne fra kortlægningerne i de områder, der støder op mod hinanden, kan det anbefales at sammenligne pejle- og støttepunkterne for de to kort.