Denne Geo-Vejledning i potentialekortlægning giver en række anbefalinger til de valg, der skal træffes førend der kan udarbejdes et troværdigt potentialekort. Vejledningen sikrer også, at dataudvælgelse, optegning, kvalitetssikring og afrapportering af potentialekort, fremover kan ske efter samme overordnede procedure. Herved opnås, at potentialekortene og de bagvedliggende data kan læses, forstås, og ikke mindst anvendes i flere forskellige sammenhænge.

Dataarbejdet udføres normalt ved hjælp af GIS. I vejledningen er databehandlingen beskrevet så bredt at den vil kunne udføres fra et vilkårligt eksisterende GIS program. Dataarbejdet vil dog lettes betydeligt ved anvendelse af specifikke GIS applikationer til potentiale kort.

Der er flere typer potentialkort. Overordnet skelner man mellem regionale potentialekort og lokale potentialekort. De regionale potentialekort vil ofte repræsentere magasiner eller lag, som kun er delvist sammenhængende, mens lokale potentialekort ofte vil repræsentere velafgrænsede hydrologiske enheder og udarbejdes i forbindelse med konkrete sager.

Formålet med udarbejdelse af et potentialekort kan f.eks. være sårbarhedszonering, vurdering af indvindingsoplande, vurdering af hydraulisk kontakt med overfladerecipienter, hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasiner og kvalitativ vurdering af grundvandsmodeller mv.

Det skal fra start gøres klart, til hvilket formål potentialekortet skal anvendes. Formålet er afgørende for hvordan og hvilke pejledata, der udvælges, og dermed hvilken potentialekort-type der udarbejdes.

Når formålet er fastlagt, kan udarbejdelsen af et potentialekort følge den række af anbefalinger, som er opstillet i denne vejledning.

Efter formålet med potentialekortet er fastlagt, vurderes de geologiske og hydrologiske forhold i kortlægningsområdet:

Herefter følger selve databehandlingen:

Efter databehandlingen forestår selve udarbejdelsen, beskrivelsen og afrapporteringen af potentialekortet: