Denne Geo-Vejledning i hydrologisk modellering er baseret på principper for god modelleringspraksis, som har udmøntet sig i Danmark gennem de sidste par årtier (Henriksen et al., 2002; Sonnenborg og Henriksen 2005; Refsgaard, 2007) og som er solidt forankret i international forskning.

Vejledningen er resumeret i Tabellerne 1-5. Femten særligt væsentlige emner er behandlet i afsnittene 5.1 – 5.15. Herudover er der henvist til Håndbog i Grundvandsmodellering (Sonnenborg og Henriksen, 2005) og anden litteratur.

De væsentligste elementer i vejledningen er:

• Modelleringen er en proces, hvor forskellige aktører (Vandressourceforvalter, Modellør, Reviewer, Interessenter) har hver deres rolle at spille. En aktiv dialog mellem de forskellige aktører er essentiel. Processen er beskrevet summarisk i Tabellerne 1-5.
• Eksterne reviews er et vigtigt element i en kvalitetssikring af modelleringsarbejdet. Anbefalinger til forskellige typer af reviews fremgår af Tabel 7 og afsnit 5.4.
• Forskellige formål for modelopgaver kræver ofte forskellige typer af modeller. En vejledning om valg af modeltype til forskellige delformål i forbindelse med grundvandskortlægningen er givet i Tabel 6 og afsnit 5.1.
• Konceptuelle modeller er ofte den væsentligste usikkerhedskilde i hydrologisk modellering. Derfor er der behov for at vurdere behovet for at opstille alternative konceptuelle modeller. Vejledning herom er givet i afsnit 5.2 og 5.3.
• Kravene til en models nøjagtighed skal afspejle til målsætning med modelanvendelse og tage hensyn til datatilgængeligheden og de allokerede ressourcer. En models nøjagtighed kan karakteriseres ved hjælp af nøjagtighedskriterier. Vejledning om valg af forskellige relevante kriterier til forskellige formål er givet i afsnit 5.5, hvor der endvidere beskrives hvilke mål for nøjagtighed der kan forventes opfyldt i forskellige typer opgaver.
• Usikkerhedsvurderinger er essentielle gennem hele modelleringsprocessen, herunder i dialogen mellem de forskellige aktører. Vejledninger til usikkerhedsanalyser er givet i afsnit 5.7.
• Model validering mod uafhængige data bør foretages før modelanvendelse. Vejledning om principper for opstilling af valideringstest er givet i afsnit 5.8. På baggrund heraf skal dokumenterede anvendelsesområde og begrænsninger beskrives (afsnit 5.9).
• En model skal dokumenteres bl.a. ved rapportering og ved indrapporteringer til nationale databaser. Vejledning herom er givet i afsnit 5.10.
• Datatilgængelighed bør vurderes inden valg af gridopløsning, modelrand og kalibrering,og typiske parameterintervaller bør anvendes som ledesnor for parameterisering. Standard UZ og rodzone parameterisering bør anvendes, hvis ikke bedre lokale data forefindes. Kalibrering af vandbalancemodel bør inkludere effektiv rodzone-dybde.
• Et opland kan betragtes som urbant, når lokale menneskelige (antropogene) påvirkninger ændrer de hydrologiske flukse væsentligt. I såfald anbefales det at der indhentes viden om afstrømningsnetværk (fysisk beliggenhed, koter, tværsnit) og befæstelse.
• Modellering af indvindingsoplande bør foretages med anvendelse af en model, hvor der i kalibreringen er taget specielt hensyn til at modellen skal kunne anvendes til afgrænsning af grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande. Det anbefales at kvantitative usikkerheder på oplandsberegning altid visualiseres sammen med indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland fra en referencekørsel.
• · Der bør anvendes 3D strømnings- og partikelbane metodik til vurdering af magasin specifik grundvandsdannelse (der vises i mm/år på kort for de enkelte magasiner). Grundvandsdannelsen til stationære grundvandsmodeller kan med fordel baseres på en dynamisk, integreret grundvand-overfladevandsmodel.
• Ved genanvendelse af kortlægningsmodeller, skal det tjekkes at den oprindelige model kan indlæses i det aktuelle modelsystem, og der skal gennemføres en test af den oprindelige model mod den opdaterede model (det anbefales af gennemføre en post-audit mod nyere data). Hvis formålet med modellen er ændret bør der ske en genkalibrering.
• Tekniske vejledninger er nyttige som opslagsværk, inspiration og fælles referencegrundlag for de forskellige aktører i modelleringsprocessen. Henvisninger til teknisk vejledning, metoder og baggrundskapitler er medtaget via henvisninger til ekstern litteratur og Håndbog i grundvandsmodellering i Tabellerne 1-5.
• Det er væsentligt at sikre samspil mellem geologisk modellering og hydrologisk modellering. Det indebærer eksempelvis: (a) at nødvendigheden af at beskæftige sig med effekten af geologisk usikkerhed i den hydrologiske modellering allerede overvejes i forbindelse med den geologiske modellering, så der eksempelvis kan etableres flere alternative geologiske tolkninger; (b) at den hydrostratigrafiske model testes i den hydrologiske modellering; og (c) at der er muligt at gå tilbage til den geologiske modellering, hvis den hydrostratigrafiske model viser sig ikke at være i stand til at forklare feltdata via en hydrologisk model. En opsplitning af modelleringsarbejdet i geologisk modellering og hydrologisk modellering som to særskilte opgaver kan være derfor være uhensigtsmæssig og bør generelt undgås.