5.2 Kort

Kortvisualiseringen kan vise en grafisk fremstilling af indholdet af gridbånd lagret i modeldatabasen. Gridbåndet tegnes som et gitter af celler med hver sin farve. Der findes en række prædefinerede farveskalaer:

  1. Topografi (blå til grønne farver)
  2. Vandspejl / transmissivitet (blå farver)
  3. Omkring nul (rød for negative farver, hvid omkring nul og blå for positive værdier)
  4. Geologi (baseret på DGU-symboler)

Kortvisualiseringen er delt ind i to områder, se Figur 13. Selve hovedkortet i venstre side og en søjle i højre side med forskellige værktøjer til at styre, hvad der vises. Kortet er interaktivt, således at der kan zoomes ind på delområder, og man kan derved få mere detaljeret information.

figur_13

Figur 13: Kort, der viser en model, profiler, boringer og geofysik.

Øverst i højre søjle ses et oversigtskort, der viser det område, som modellen dækker. Til højre for oversigtskortet er der en skydeknap (”slider”), der kan bruges til at zoome ind og ud. På oversigtskortet er det aktuelt valgte område markeret med en lyseblå firkant. Man kan endvidere trække denne firkant rundt på oversigtkortet for at ændre det valgte kortudsnit.

Til højre for ”zoom-slideren” er der tre knapper. Hvis en af disse trykkes ind, sætter det kortvisningen i en specialtilstand. Der muliggør forskellige operationer ved hjælp af musen på hovedkortet. Den øverste knap bruges til at udvælge et rektangulært udsnit, man vil zoome ind til. Den midterste knap (med hånden) bruges til at flytte udsnittet i en given retning. Den nederste knap bruges til at angive en vilkårlig linje, for hvilken man ønsker at få tegnet et profil.

Under oversigtskortet vises de aktuelle UTM-koordinater. Disse opdateres når cursoren flyttes over kortet.

Kategorien ”Lag” indeholder en kolonne med ”tjek-bokse”, der bruges til at vælge, hvilke elementer der skal visualiseres på hovedkortet.

Følgende lag kan vælges til og fra:

  1. Model
  2. Baggrundskort
  3. Profiler
  4. Boringer
  5. Geofysik
  6. Modelpunkter
  7. Modelområde
  8. 3dmodel

Baggrundskortet er et topografisk kort, hvis detaljeringsgrad afhænger af skalaen. Jo større skala jo flere detaljer på kortet. Baggrundskortet hentes fra Kortforsyningen (KMS), så det er altid de opdaterede kort der vises.

Profiler er de profiler, der er lagret i modeldatabasen for den aktuelle model. Disse vises med sorte streger. Hvis man klikker på et profil, åbner et vindue, der viser en visualisering af denne. Se afsnit 5.3 for en beskrivelse af profilvisualiseringen.

Boringer og Geofysik hentes direkte fra GEUS’ databaser. Boringer vises på kortet med en cirkel. Geofysiske datasæt vises med et rektangel. Disse er samtidigt links, således at man kan klikke på dem og få vist oplysninger fra GEUS’ hjemmeside. Mængden af data, der skal vises, kan styres ved at vælge mellem tre mulige indstillinger.

  1. Alle; vil medtage alle data i området
  2. Inkluderede; vil medtage de data, der er brugt til udarbejdelsen af modellen
  3. Ekskluderede; vil medtage de data, der bevidst er fravalgt under modelleringen

For at kun at vise inkluderede eller ekskluderede data, skal disse specifikt være angivet i den indberettede PCModel, se bilag 1.

Læs mere om brugen af 3D-model funktionen i afsnit 5.4

Nederst til højre findes en legende, der forklarer farveskalaen, som er bugt til at visualisere modellen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *