Indledning

Kort over vandspejlets højdeforhold har længe været anvendt til at illustrere grundvandsstrømningen, beliggenhed af grundvandsskel og om muligt hydrauliske barrierer. Stadsingeniørens Kontor ved Århus Kommune udarbejdede f.eks. allerede i 1934 et potentialekort for området mellem kysten og den vestlige del af Brabrand Sø. Blandt de første større regionale potentialekort kan nævnes G.O. Andrups potentialekort for hele Fyn, udarbejdet af den tidligere direktør for Odense Vandforsyning (Andrup, 1960).

I halvfjerdserne blev der iværksat en række større kortlægninger og udredningsprojekter, som også omfattede analyse af pejledata som grundlag for modeller. De største af disse var Suså-undersøgelsen (Dyhr-Nielsen (eds.), 1981) og den tilsvarende hydrologiske undersøgelse i Karup Ås opland (Det danske Hedeselskab og Danmarks Geologiske Undersøgelse, 1983). Der blev endvidere udført større lokale undersøgelser og udarbejdet potentialekort for mange kildepladser ved de større købstæder, f.eks. ved Horsens (Danmarks Geologiske Undersøgelser, 1975).

I forbindelse med vedtagelsen af vandforsyningsloven i 1978 udgav Miljøstyrelsen en vejledning om vandforsyningsplanlægning, herunder udarbejdelsen af kort over grundvandets trykniveau (Miljøstyrelsen, 1979) til brug for amterne, som med lovens vedtagelse overtog planlægning og administration af vandressourcen. Danmarks Geologiske Undersøgelse udarbejdede regionale potentialekort for en række amter, f. eks. Danmarks Geologiske Undersøgelse 1979 og 1980.

I halvfemserne medførte de store anlægsprojekter i København med tilhørende grundvandssænkninger behov for opdateret viden om potentialeforholdene i Hovedstadsområdet. Der blev derfor i løbet af halvfemserne udført en række store synkrone pejlerunder kaldet ”store pejledag”, og på baggrund heraf blev der fremstillet flere regionale potentialekort for kalkmagasinerne i København, f.eks. (Rambøll 1996).

Da amterne i 1998 fik opgaven med detaljeret grundvandskortlægning, opstod der behov for at etablere nye opdaterede potentialekort på en ensartet dokumenteret måde. Dertil blev der i et samarbejde mellem en række amter og et rådgivende firma udviklet en GIS applikation kaldet ”Det aktive Potentialekort”, (Dansk Geofysik, 2003). Den grundlæggende filosofi bag denne applikation var, at al dataudvælgelse foregik fra amternes centrale pejledatabaser, og arbejdet med pejlinger og støttetemaer blev foretaget ved hjælp af GIS software, der på det tidspunkt var blevet standardværktøj på amterne. I de fleste amter blev der i første omgang etableret regionale potentialekort, der som reglen illustrerede potentialeforholdene i de magasiner, hvor hovedparten af grundvandsindvindingen foregik, f.eks. potentialekort for Århus Amt (Dansk Geofysik, 2001). Senere blev der de fleste steder udarbejdet mere detaljerede lokale potentialekort for de enkelte magasiner i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se f.eks. (Dansk Geofysik, 2000).

Blandt de mest omfattende arbejder med magasinspecifikke potentialekort var et arbejde på Fyn, hvor blandt andet indgår etablering af et atlas over potentialet i de 39 største grundvandsmagasiner samt 5 potentialekort over hele Fyn, hvor de 4 var lagspecifikke kort svarende til lagene i DK-modellen (den landsdækkende vandbalance- og grundvandsressourcemodel), og det sidste bestod af et regionalt kort over potentialeforholdene i det overfladenære vandførende lag (Fyns Amt, 2005 og 2006 a, b).

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 opstod der et behov for at samle de regionale kort fra amterne, så de sømløst kunne benyttes af de nye regioner i deres arbejde med jordforurening. Forsøg med dette er gjort for de regionale potentialekort fra Århus, Viborg, Vejle og Ringkøbing amter til Region Midt, (Orbicon, 2007).

I dag udarbejdes potentialekort af miljøcentrene i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning til beskyttelse af grundvandet og af kommuner i forbindelse med administration af vandforsynings- og miljøbeskyttelsesloven generelt. Potentialekort indgår således i forbindelse med sårbarhedszonering, vurdering af indvindingsoplande, vurdering af hydraulisk kontakt med overfladerecipienter, hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasiner, kvalitativ vurdering af grundvandsmodeller, tykkelse af umættet zone mv. Opmåling af grundvandsmagasinernes trykforhold og udarbejdelse af potentialekort er således en vigtig del af grundvandskortlægningen og administration af grundvandsressourcen.

Potentialekort benyttes også ved regionerne i forbindelse med forureningsundersøgelser og risikovurdering overfor grundvand ved de enkelte forureninger. Potentialekortet kan fortælle noget om, hvilke forureninger, der potentielt kan true vandindvindinger. I forbindelse med risikovurderinger er det vigtigt at vide, i hvilken retning grundvandet strømmer, og om forureningen ligger i nærheden af et grundvandsskel, hvilket kan forårsage forureningens spredning i flere retninger.

Formålet med denne Geo-Vejledning i potentialekortlægning er at give en række forslag og anbefalinger til de valg, der skal træffes, og de forudsætninger der skal opstilles, førend der kan udarbejdes et troværdigt potentialekort. Formålet er dog også, at dataudvælgelsen, optegningen af potentialekort, kvalitetssikring og afrapportering, fremover kan ske efter samme overordnede procedure. Dette uanset om der er tale om et regionalt potentialekort eller et magasinspecifikt potentialekort.

Når pejledataene udvælges, kommenteres og navngives efter samme procedure og fremgangsmåde, sikres at potentialekortene og de bagvedliggende data kan læses, forstås og ikke mindst anvendes i flere forskellige sammenhænge. Ligeledes bliver det enklere at opdatere og sammenstille pejledata og potentialekort.

Vejledningen henvender sig til de myndigheder og rådgivere, der anvender og udarbejder potentialekort.