Ved vurderingen potentialebilledet i forskellige grundvandsmagasiner skal opmærksomheden være rettet på, at grundvandets trykniveau er dannet gennem mange tusinde år. Det betyder, at trykniveauet afspejler den ligevægtssituation, der er opstået i den forløbne tid, og gradienterne afspejler derfor ikke nødvendigvis den foretrukne strømningsvej. Der kan være stor forskel på magasinernes hydrauliske sammenhæng, og der kan være hydrauliske barrierer mellem dem.

Ved udarbejdelse af potentialet i datasvage områder, ved kvalitetssikring af det endelige potentialekort og den efterfølgende brug af kortet, for eksempel ved vurdering af strømningsretningen ved en forurening eller effekten af en indvinding, er det relevant at supplere kendskabet til potentialet med viden om de geologiske og hydrogeologiske forhold for at se, om der er direkte hydraulisk kontakt (samme magasin), og om der er eventuelle hydrauliske barrierer.

Viden om den lokale geologi kan således give informationer om, hvad der kan forventes med hensyn til grundvandets strømningsmønster. Til eksempel kan anføres, at:

• Kalkmagasiner ofte vil være opknust af istidens gletschervandringer og permeable i de øverste 10 til 50 meter, og hertil kommer at de er gennemsat af sprækker, hvorfor det kan forventes, at grundvandets strømning især forekommer i disse opknusningszoner og forløber i bestemte retninger

• Forkastningszoner og begravede dale vil ligeledes kunne give anledning til en foretrukken strømningsretning og dermed andre strømningsmønstre end i det omgivende terræn

• Dødislandskab vil ofte give anledning til små og usammenhængende magasiner

• Under moræneflader findes ofte områder med større uforstyrrede magasiner af smeltevandssand, mens der ved for eksempel randmoræner ofte vil kunne forekomme stærk dislokerede og skråtstillede lag, som giver anledning til vertikal vand-udveksling, og at grundvandets strømning især forekommer i bestemte retninger.

Den geologiske viden bør suppleres med hydrogeologisk information, som kan fås ved at inddrage information fra pejletidsserier, grundvandsmagasinernes udbredelse, prøvepumpninger, hydrauliske parametre mv.

I det hydrologiske opland til vandløbene vil der kunne forventes størst udsving i grundvandspotentialet i de grundvandsdannende områder længst væk fra vandløbet, og mindst udsving ved oplandets udløb, hvor der typisk forekommer udstrømning. Ligeledes kan vandløbenes vandføring bidrage til en forståelse af forløbet af grundvandspotentialet, idet det overfladenære magasins potentialebillede ofte vil være stærkt præget af og følge den samlede afstrømning fra vandløbet og tilknyttede vådområder, mens de dybereliggende frie magasiners potentialebillede kan være præget af og følge den del af vandløbets afstrømning, der er grundvandsfødt hele året. Se figur 1.3.

Figur 1.3. Indstrømning og udstrømning ved vandløb sammenholdt med potentialeliniernes udformning (modificeret efter Winther et al.,1998). Tilstrømningen af grundvand til vandløbet vil ideelt kunne præge potentialelinierne, idet disse vil ”knække ind” mod vandløbet.

Selv om der sker en tilstrømning af grundvand til vandløbene eller andre overfladerecipienter, og der således er en hydraulisk kontakt mellem grundvand og overfladevand, kan der ved ”spændte magasinforhold” ikke tages udgangspunkt i vandspejlskoten i recipienten ved vurdering af potentialet, da potentialet i grundvandsmagasinet ofte vil være højere end recipientens vandspejl.