Et potentialekort vil ofte kunne forbedres med flere pejledata. I forbindelse med udarbejdelsen af et potentialekort vurderes fordelingen og kvaliteten af pejledata, og der lokaliseres områder med få data. Forslag til forbedringer af datagrundlaget kan således let udarbejdes i forbindelse med udarbejdelsen af potentialekortet.

I forhold til at forbedre potentialekortet, vil det ofte være et spørgsmål om at få flere data i datasvage områder. Områder af potentialekortet kan være datasvagt af flere årsager:

1. Der mangler boringer
2. Der er boringer, men ingen pejlinger
3. Boringerne er ikke indmålt og pejlingerne er utroværdige
4. Pejlingerne er gamle og/eller utroværdige

I forhold til punkt 1 kan der kun etableres nye boringer.

Såvel punkt 2, 3 og 4 indebærer, at der kan foreslås en opsøgning og pejling af boringerne. I nogle tilfælde ville denne opsøgning kræve en indmåling af boringen (pejlepunktet), og i nogle tilfælde endda, at boringen gøres pejlbar. I særlige tilfælde vil kunne betale sig at logge boringen, for at få kendskab til dens lithologi.

Hvad der forstås ved datasvage områder afhænger også af potentialebilledet. Et jævnt kurveforløb og en lille gradient kan beskrives med færre pejlinger end et uroligt kurveforløb med stejle gradienter. Navnlig i forbindelse med større indvindinger/kildepladser kan der være behov for at have en større pejletæthed, for at beskrive indvindingens påvirkning af potentialebilledet.

Ud over kurveforløbet er definitionen af et datasvagt omrÃ¥de ogsÃ¥ et spørgsmÃ¥l om formÃ¥let med potentiale kortet. Mens der til et større regionalt potentialekort som hovedregel bør være minimum 1 pejling pr. 4 km², bør der til et detaljeret potentialekort for et specifikt magasin normalt være minimum 1 pejling pr. 1 km².